"Vanskeligst af alt var erkendelsen af, at jeg aldrig havde elsket nogen for deres egen skyld. Den kærlighed jeg mente at have kendt, var den stærkeste af de selvdefinerende kræfter, den mest vanedannende måde at give mig selv substans på. Det var aldrig mine kærester, der betød noget, kun den måde hvorpå jeg så mig selv gennem dem. Vi ser ud i livets spejl, og ser kun os selv."

Citat fra Richard Moss`s bog "Den sorte sommerfugl" skrevet efter at han havde gennemgået en spirituel opvågning

Den væsentligste forudsætning for at du kan blive nærværende, er at du lærer at vidne dine egne tanker og følelser.

Du kan bruge en udfordring til at vække dig, eller til at gå ind i et endnu dybere niveau af ubevidsthed.

De fleste mennesker skifter ikke mellem bevidsthed og ubvidsthed, kun mellem forskellige grader af ubevidsthed.

Citat af Eckhart Tolle

Vi har skabt et nyt sprog for nærhed, som jeg kalder "sårologi". Vi benytter nu i høj grad afsløringen og udvekslingen af sår, som samtaleemne. Vi er blevet "sårpartnere". Det er godt og nødvendigt at vi har lært at danne støttegrupper til at imødekomme alle mulige forskellige slags traumer. Men - hvis vi ikke har en plan for hvordan vi kommer videre i vores helbredelse, risikerer vi meget let at blive hængende i rollen som sårede. Det kan være utroligt svært at opgive de privilegier der er forbundet med at være såret. Vi mangler endnu at opstille en model for sund intimitet, som gør stærk, om end sårbar. Vi er så tilbøjelige til at betragte det at være helbredt som ensbetydende med altid at være glad og positiv, og aldrig at være sårbar og have brug for nogen. Intet under at kun meget få nogensinde betegner sig selv som helbredt.

Citat fra Caroline Myss`s bog Sjælens Anatomi

Jeg er overbevist om at vi alle har en dyb indre drift i os - en drift der søger at:

• Udfolde vort dybeste menneskelige potentiale.
• Finde en dybere mening med livet.
• Bringe os i kontakt med vores dybeste værens essens.

Denne eksistentielle og humanistiske holdning fungerer som et fikspunkt i mit terapeutiske arbejde.

Metaforisk kan det sammenlignes med den måde en skibsfører, benytter en magnetisk kraft der altid får kompasset til at pege mod et bestemt sted nær ved jordklodens nordlige pol. At benytte et sådant fikspunkt muliggør sejlads i vanskelige, ukendte og stormfulde farvande, såvel indre som ydre.

Det er min overbevisning, at meningsløshed - sygdom - håbløshed - vrede - livslede - depression - angst - mindreværdsfølelser - frustration og alle de andre symptomer, der normalt får os til at opsøge en terapeut, er et signal fra et mere ægte sted i os. Signalet kan have mange betydninger. Men som oftest er det et tegn på at vi kommet ud af kurs, eller helt har glemt hvorfor vi lever.

Når vi er kommet ud af kurs eller har glemt hvorfor vi lever, er det tiden til at undersøge:

Hvem styrer egentlig skuden lige nu?

Er det den indre dommer - den indre kritiker - den overansvarlige - den uansvarlige - behageren - den indre indpisker - det sårbare barn eller offeret, der styrer mit liv lige nu?

Skal den eller de der styrer fortsat have lov at sætte kursen?

Vil jeg fortsat acceptere at mit liv bliver dirigeret af barndommens overlevelsstrategier, mine omgivelser, mine egen uhensigtsmæssige eller forvrængede selvopfattelse?

Mangler jeg kontakt til en der har overblikket over hvad der foregår ombord?

Har jeg ikke kontakt til mit vidnende selv, og dermed til en side der har overblikket over hvilke personlighedssider der styrer mit liv lige nu?

Har jeg tabt rejsens mål af syne?

Er jeg ude af føling med det der er vigtigst af alt i mit liv, Har jeg mistet evnen til at mærke og følge min intuition?

Har jeg svært ved at acceptere de vilkår vi sejler under?

Vil jeg ikke acceptere mine eksistentielle grundvilkår?

Er jeg ude af stand til at skelne mellem de forhold jeg har indflydelse på i mit liv, og tage ansvaret for det, samt at lade ting jeg ingen indflydelse har på ligge.

Tilbage til forsiden